Velkommen
Jeg har nu nedlagt min gamle hjemmeside helt. Det betyder at bloggen her nu bliver min primære hjemmeside, hvor jeg vil komme med debatindlæg om aktuelle sager, konkrete politikområder eller hverdagen i og udenfor SF og SFU. Desuden vil der snart komme en liste over oplæg jeg kan holde her på bloggen, som erstatning for den på hjemmesiden. Alle er velkommende til at kommentere eller debattere mine indlæg. Hvis du vil vide mere om mig og mine interesser så kig forbi min Myspace her.
mandag den 8. september 2008
Pause på Bloggen indtil videre
Som nogen måske har bemærket, så har jeg ikke skrevet på bloggen i lang tid, det skyldes, at jeg har haft rigtig travlt med først studentereksamen, derefter mit nye arbejde og senest studiestart. Op netop pga. af de to sidstnævnte ting vil der hælder ikke ske frygtelig meget på bloggen det næste lange stykke tid. Det skyldes både, at jeg har meget travlt, samt at mit nye arbejde ikke skal blandes sammen med mit partipolitiske standpunkt. Jeg holder af samme årsag pt. en pause fra aktiviteterne i SF og SFU. Regner med at vender stærkt tilbage i løbet af foråret. Hav det godt indtil da.
onsdag den 13. februar 2008
Hillary er min kandidat
Den amerikanske valgkamp kører på fuldt tryk. Og selvom der er langt til USA her fra lille Danmark, så følger jeg alligevel valgkampen tæt, da udfaldet vil få stor betydning for hvilken retning verden udvikler sig i de næste 4 år. At påstå noget andet vil være direkte dumt. At jeg fortrækker en demokrat som USA's næste præsident kommer neppe bag på nogen. Til gengæld vil min favourit blandt de demokratiske aspiranter nok få nogen til at spærre øjnene op. Men efter lang tids overvejelse har jeg besluttet, at jeg vil støtte Hillary Rodham Clinton som USA's næste præsident. Det kan lyde underligt, at jeg vil støtte Hillary, da medierne ofte fremstiller Barack Obama som den progressive kandidat. Men dette er faktisk ikke helt tilfældet. En undersøgelse viser, at Hillary i 91 % af lovgivningen har stemt overens med, hvad der kan betragtes som progressivt i en europæisk kontekst. Obama ligger kun på 88%. Desuden er Hillary en kandidat med en klar politisk profil. Hun er klart den mest liberale kandidat, når det gælder de moralske og værdibaserede spørgsmål. Hun er ikke bange for at tale de svages sag og kritiserer de store magtfulde forskringsselvskaber inden for bl.a. sundhed, uddannelse og pension, der tjener fedt på andre folks problemer og behov. Og endelig er hun en stor forkæmper for ligestilling og kvinderettigheder, hvilket ville være en fremragende nyskabelse i verdens mest magtfulde embede. Obama derimod snakker kun om flyvske begreber som håb, fremtid og ære. Han minder faktisk lidt om en amerikansk udgave af Ny Alliance. Hans kampagner er en feel good-movement, der ikke har ret meget politisk indhold, når det kommer til stykket. Disse ting har været medvirkende til, at jeg nu melder ud til fordel for Hillary Clinton, der skal være USA's første kvindelige præsident, hvis jeg kunne bestemme. Og jeg er ikke den eneste venstreorienterede der mener dette. Formanden for Grön Ungdom i Sverige Alexander Chamberlain, der er amerikansk statsborger, har således stemt på Hillary og sagligt begrundet dette i pressen. Jeg vil gerne gøre det klart, at ingen af de amerikanske præsidentkandidater er de store socialister. Men så må man tage det bedste man kan få. Og for mig er der ikke længere nogen tvivl om, at det bedste i denne situation er en kvinde: Hillary Rodham Clinton.
Besøg Hillary Clintons hjemmeside her.
Læs Alexander Chamberlands begrundelse for at støtte Hillary her.
Besøg Hillary Clintons hjemmeside her.
Læs Alexander Chamberlands begrundelse for at støtte Hillary her.
torsdag den 31. januar 2008
Nyt hospital eller ingen problemløsning
Der er brug for et nyt hospital i Hillerød. Det ved alle, der har besøgt det nuværende Hillerød Hospital, der langt fra har kapacitet til det område det skal dække. Bygningerne er gamle, parkeringsforholdene i elendige og placeringen gør, at udbygninger af hospitalet er så godt som umulige. Der er det skandaløst at høre, at politikerne tror, at en renovering vil være nok til gøre Hillerød Hospital til det topmoderne centralhospital for Nordsjælland som det bør være. Det er bare ikke på nogen måde tilfældet. Den eneste løsning på hospitalsproblemerne i Nordsjælland er at bygge et helt nyt og moderne hospital i Hillerøds Omegn. Et sådant hospital vil kunne betjene hele det gamle Frederiksborg Amt med alle de specialiserede afdelinger, der er brug for i Nordsjælland. Faktisk vil et sådant hospital kunne overtage så meget, at Frederikssund og Helsingørs Hospitaler kan nedlægges i deres nuværende form, hvor en del af deres specialiserede afdelinger kun tjener at lokalfikseret formål. Der vil fortsat være brug for en form for skadestuer i både Frederikssund og Helsingør, men 3 hospitaler med specialisering er Nordsjælland for lille til rent geografisk. Også dette problem ville et nyt hospital ved Hillerød kunne løse, men som altid kommer lokalpatriotisme og snæversynethed før visioner, når det gælder sundhedssektoren. Den eneste måde det kan ændres på det er, at vi får en ny politik på regionsplan, og regionerne samtidig styrkes fra landspolitikkens side. Men det sker nok ikke under den nuværende regering.
torsdag den 24. januar 2008
Rugemødre er uetisk
For et par uger siden var der en skarp debat om rugemødre i medieerne om Rugemødre. Fra flere sider var der et ønske om at dette middel også skulle tages i brug i kampen mod ufrivilig barnløshed. Det kan umiddelbart synes nærliggende at lade en kvinde tjene lidt penge på at bære et barn, hvis biologiske forældre af den ene og anden grund ikke kan få børn. Men fra mit synspunkt er det godt at rugemødre ikke er tilladte i Danmark, da det etisk set ikke hænger sammen. I verden i dag er der 2 modeller for lovliggørelse af rugemødre. I de vestlige lande får rugemoderen et aftaalt beløb for at bære barnet, men har mulighed for at beholde barnet, hvis hun betaler pengene tilbage, også selvom det biologisk set ikke er hendes. Denne model er umenneskelig overfor de biologiske forældre. De risikerer at miste det barn, som de har ventet på i så lang tid og som de ovenikøbet biologisk set er forældre til. I ulandene er der derimod andre regler på området. Her skal rugemoderen aflevere barnet uanset hvad. Denne model er umenneskelig overfor rugemoderen. For af biologiske årsager binder en kvinde sig altid til det barn hun bærer i mere eller mindre grad. Og derfor vil det i mange tilfælde være frygteligt for rugemoderen at få frataget det barn hun har båret og født, biologisk ophav eller ej. Desuden betyder de meget svage sundhedsadministration og den store fattigdom i ulandene, at rugemødrene ofte styres privat i forhold, der minder om prostitution. Begge scenarier er frygtelige og gennemført uetiske. Derfor er der for mig at se kun en mulighed: Forbudet mod rugemødre i Danmark skal opretholdes. Der findes masser af forsvarlige metoder til fertilitetsbehandling af barnløse par. Hvorfor så legalisere en, der bibringer så mange moralske skrupler.
fredag den 4. januar 2008
Godt Nytår - Tid til status
Nu er 2008 begyndt og vi har sagt farvel til 2007. Og med årsskiftet synes jeg det er passende at kigge tilbage på det forgangne år og opdele begivenhederne i plus og minus. På plussiden tæller følgende: SF gik 12 mandater frem ved folketingsvalget - Pia Olsen blev valgt - To 12-taller til 2.g eksamen - 18 års fødselsdag og dermed stemmeret samt valgbarhed - Valgt til Elevrådet - Valgt til SF-Nordsjællands bestyrelse - Fed ferie i Brasilien - Super Elton John-koncert i Malmö - Masser af nye medlemmer i SFU-Hillerød - En lille ny fætter - FCK blev danmarksmestre - Nicki Pedersen blev verdensmester i Speedway - Håndboldherrerne vandt VM-bronze - Ferrari vandt Formel 1 - Rigtig hyggelig jul og nytår - Løb fra far. Men der var også nogle minuser: Oldemor døde - Anders Fogh sidder fortsat på magten - Ikke valgt som suppleant til SFU's landsledelse - Ulykkelig kærlighed(som dog gik over til sidst) - Kom ikke til Genesis-koncert i Herning - Fodboldlandsholdet kom ikke til EM - Håndboldpigerne kom hverken til VM eller OL - Mordet på Benazir Bhutto - Ingen folkeafstemning om EU's Reformtrakt. Der er sikkert flere ting på begge sider, som jeg ikke kan huske lige nu. Hvis man sammenligner de 2 sider kan 2007 godt se ud som et lidt blandet år. Alligevel har jeg en god fornemmelse her i begyndelsen af 2008. Og det så er der alle de ting jeg kan se frem til: SFU's Lokalkonferrence - SFU's Vintertræf - SFU's Landsmøde, hvor jeg stiller op til landsledelsen - Bryan Adams koncert - Studenterhue - EM i Fodbold - OL - Ny amerikansk præsident - EM i herrehåndbold - SF's sommertræf - Min fætters barnedåb - Masser af samvær med venner og familie. Og langt ude i fremtiden er der endnu en jul og endnu et nytår, der ligger og venter. Foreløbig vil jeg ønske alle et fortsat godt 2008. Røde og Grønne hilsner herfra.
lørdag den 29. december 2007
Verden har mistet en stor demokrat
Når nye historiebøger skal skrives om 50 år vil den 27.december 2007 stå som en sorgens dag i kampen for demokrati og menneskerettigheder. Den dag blev nemlig dagen, hvor endnu en stor demokratiforkæmper mistede livet i kampen mod undertrykkelse og ekstramisme. Benazir Bhutto har lidt sammen skæbne som sin far og er blevet dræbt af sine modstandere, ovenikøbet på samme sted som faren blev henrettet for 18 år siden. Bhutto var den første kvinde, der blev leder af et muslimsk land, da hun i 1988 blev premierminister. Hun sad i første omgang til 1991, hvor hun måtte træde tilbage. Hun vendte tilbage i perioden 1993-1996, som dog også endte i en tilbagetrædelse. Begge hendes afgange skyldte anklager om korruption, hvilket giver et noget broget billede af Bhuttos politiske karrierer, og det er helt klart for mig at hun ikke var en helgen. Men Bhutto var alligevel en stor politiker, der havde sine principper som hun ikke fraveg. Ingen muslimsk statsleder har stået så klart på demokratiets side, som Bhutto. Hun gik imod kvindeundertrykkelse og diskriminering, hun støttede de svage og fattige i samfundet og hun var en af den fundamentaliske islamismes stærkeste kritikere inden for Islam. Efter 8 år i eksil vendte Bhutto tilbage til Pakistan for at lede sit parti, det socialdemokratiske Folkeparti, til sejr ved parlamentsvalget i januar. Hun ville genetablere demokratiet og gennemføre en modernisering, der kunne bringe Pakistan væk fra både fundamentalisme og præsident Musharrafs millitærdiktatur. Det var den kamp hun ønskede at kæmpe sammen med sine støtter i hjemlandet og som hun nu har betalt prisen for med sit liv. Som sagt var Bhutto ikke den uskyldige frelser, men hun var en kæmper, et stort menneske og den eneste der kunne skabe forandringer i det urolige og ustabile Pakistan. Med hendes død har endnu en demokrat mistet livet pga. af meningsløs vold. Vi kan nu kun håbe på, at de demokratiske partier og bevægelser i Pakistan vil ære Benazir Bhuttos minde og fortsætte kampen for demokrati og menneskerettigheder.
lørdag den 24. november 2007
Så er valgkampen overstået
Ja, jeg ved det godt. Jeg lovede at nu skulle jeg til at skrive noget mere på bloggen igen. Men så kom der lige pludselig en valgkamp og tid var ligesom ikke noget jeg havde så meget af. Men nu er valgkampen slut og så må det være tid til igen at skrive på bloggen. Valget blev jo en kæmpe succes for SF. 23 mandater, en masse dygtige nye folketingsmedlemmer og en kæmpestor medlemsfremgang for både SF og SFU. Det er fuldstændig vildt. De sidste dage har jeg ringet og skrevet rundt til 18 nye medlemmer i SFU-Hillerød. Det troede jeg aldrig, at jeg skulle komme til at opleve i min tid som kontaktperson. I Nordsjælland har SF/SFU også rykket helt vildt. Jeg førte valgkamp for SF's spidskandidat Pia Olsen Dyhr, der gennem hele valgkampen gjorde fremragende og samtidig var meget inspirerende og engagementsskabende at arbejde sammen med. Man følte hele tiden at ens indsats virkelig var noget værd, og det gav yderligere motivation i arbejdet for, at få hende valgt til folketinget. Og resultatet blev også derefter. Pia fik ca. 3300 personlige stemmer, vandt et kredsmandat og trak ovenikøbet et tillægsmandat med sig, så også SFU's formand Nanna Westerby fik plads i folketinget. Samlet set fordoblede SF sin stemmeprocent i Nordsjælland, hvilket alle SF'ere og SFU'ere har været med til at gøre muligt. Men nu skal vi i gang med arbejdet. VCO-blokken bevarede desværre sit flertal, hvilket betyder 4 år mere med forringet velfærd, umenneskelig integration og en fortsat svag indsats mod klimaproblemerne. Derfor er det nødvændigt med en stærk opposition, hvor SF og vores 23 super-kompetente folketingsmedlemmer går forrest med en skarp kritik af vores minimalstatsminister og hans højreorienterede regering. Jeg vil ønske alle MF'erne held og lykke med arbejdet, der skal sikre at de næste 4 år bliver Anders Foghs sidste som statsminister. Og så et særligt stort tillykke til Pia med valget: Hun har virkelig fortjent det.
Læs mere om hvad om min valgkamp her.
Læs mere om hvad om min valgkamp her.
Abonner på:
Indlæg (Atom)
